Hvad koster en app
Eksempler på hvad en app koster
Hos os koster app udvikling maksimalt 450 kr. i timen, men når vi udvikler store app projekter vil prisen være mellem 250 og 350 kr. pr. time. Den konkrete pris afhænger af hvor stort app projektet er.
De nævnte timepriser gælder for alle vores eksperter uanset deres anciennitetsniveau eller domæne (projektledere, teamledere, softwarearkitekter, seniorudviklere osv.).
90% af de apps vi udvikler for vores kunder bliver lavet som fastprisaftale. Vi laver en grundig vurdering af hvor mange timer vi forventer at bruge på at udvikle en app. Det forventede timeforbrug multipliceres med vores timepris (timeprisen afhænger af hvor stort projektet er). Herefter får I en fast pris på app udvikling. Denne pris er 100% bindende fra vores side.
Vi har her opstillet nogle eksempler på hvad det koster at få udviklet en app:
Pris på en lille app
Pris: 45.000 til 90.000 kr.
Pris pr. time: 450 kr.
Appen indeholder få skærme, hvor der præsenteres noget indhold. Appen benytter få eller ingen af telefonens funktioner (Bluetooth, kamera, GPS mv.), der er intet kontrolpanel, hvorfra du kan styre appen og ingen integrationer til andre systemer.
Disse apps tager typisk mellem 100 og 200 timer at lave. Ved en timepris på 450 kr. giver det en pris på app udvikling på mellem 45.000 kr. og 90.000 kr.
Pris på en medium app
Pris: 95.000 til 375.000 kr.
Pris pr. time: 375 kr.
Appen indeholder en del skærme hvor der præsenteres indhold. Appen benytter flere af telefonens funktioner (Bluetooth, kamera, GPS mv.), der er et mellem avanceret kontrolpanel, hvorfra du kan styre appen og der kan være integrationer til andre systemer.
Disse apps tager typisk mellem 250 og 1.000 timer at lave. Ved en timepris på 375 kr. giver det en pris på app udvikling på mellem 95.000 kr. og 375.000 kr.
Pris på en stor app
Prisp: 390.000 til 750.000 kr.
Pris pr. time: 300 kr.
Appen indeholder mange skærme hvor der præsenteres indhold. Appen benytter mange af telefonens funktioner (Bluetooth, kamera, GPS mv.), der er et stort kontrolpanel hvorfra du kan styre appen og der kan være integrationer til andre systemer.
Disse apps tager typisk mellem 1.300 og 2.500 timer at lave. Ved en timepris på 300 kr. giver det en pris på app udvikling på mellem 390.000 kr. og 750.000 kr.
Pris på en meget stor app
Pris: over 800.000 kr.
Pris pr. time: 250 kr.
Appen indeholder mange skærme, hvor der præsenteres indhold. Mange af skærmene indeholder avanceret indhold. Appen benytter mange af telefonens funktioner (Bluetooth, kamera, GPS mv.), der er et stort og avanceret kontrolpanel, hvorfra du kan styre appen og der kan være avanceret integrationer til andre systemer.
Disse store apps tager typisk over 3.200 timer at lave. Ved en timepris på 250 kr. giver det en app udvikling pris fra 800.000 kr.
Hvad påvirker en pris på app udvikling?
Der er mange faktorer, der påvirker en pris på en app, men overordnet kan man sige, at desto flere timer app udvikling tager, jo flere penge koster det at lave en app. Så hvis man skal svare på spørgsmålet ”hvad koster en app”, skal man kigge på hvor mange timer den tager at lave.
Overordnet set er der fire elementer, der påvirker din pris på app udvikling.
- Designet i appen
- Funktionerne i appen
- Enheder, som appen skal virke på
- Teknologi, som appen skal udvikles i
Eksempler på mere specifikke faktorer der påvirker en pris på app er bl.a.
- Hvor mange skærmbilleder skal der være i appen
- Hvor avanceret designet på hvert skærmbillede er (er der f.eks. mange animationer)
- Hvilke funktioner på enheden, som appen skal benytte (notifikationer, kamera, bluetooth, GPS, Beacon mv.)
- Hvilke eksterne systemer skal appen integrere til og hvor avanceret er disse integrationer at lave (f.eks. integration til HubSpot, SalesForce mv.)
- Hvor mange sprog skal appen være på
- Hvor mange lande skal appen lanceres i
- Skal der være et kontrolpanel, hvorfra man skal kunne administrere appen?
- Hvilken funktionalitet skal der være i kontrolpanelets system
- Hvilke enheder appen skal virke på (telefoner, tablets, Smart Watches, TV mv.)
- Om appen skal virke på både iOS og Android eller kun en af platformene
- Hvilken teknologi, som appen skal udvikles i (native iOS, native Android, cross-platfirm såsom, Xamarin og MAUI mv.)
Hvis en app f.eks. skal gøre brug af 5 af telefonens funktioner (notifikationer, kamera, Bluetooth, GPS, Beacon, mv.) vil den højest sandsynligt tage flere timer at udvikle end hvis den kun skal bruge 2 af telefonens funktioner. Dermed bliver en app, der benytter 5 funktioner dyrere end en, der kun benytter 2 funktioner. Ligeledes vil appen blive dyrere, hvis den har et stort kontrolpanel sammenlignet med en, der har et simpelt kontrolpanel.
Fast pris på app udvikling
Vi anbefaler altid vores kunder at få udviklet en interaktiv klikbar prototype af deres app inden de går i gang med den rigtige app udvikling. Det gør nemlig, at man kan få en fast pris på app udvikling.
En interaktiv prototype er en hurtig og omkostningseffektiv måde at teste din app idé på ved at vise den til interessenter (brugere, kunder, kolleger, investorer mv.) før den egentlige udvikling iværksættes.
En prototype er ikke en rigtig app, som du kan lancere. En prototype indeholder ikke noget kode, men udelukkende grafik. En prototype er en interaktiv og grafisk præsentation af hvordan hele den rigtige app vil se ud, når en bruger har downloadet den i en app store.
Prototypen er klikbar og indeholder et rigtigt design (ikke skitser), indhold, animationer og andre lignende elementer. Du kan klikke på hvilket som helst af disse elementer og navigere til det nye indhold, der er knyttet til dem, eksempelvis en anden side, en ny animation, et billede eller en pop-up. Modsat statiske grafiske illustrationer, kan du med en interaktiv prototype interagere med indholdet og få en rigtig oplevelse af produktet.
Prototyper simulerer en komplet oplevelse af den færdige app. Selvom den ikke kan bruge telefonens funktioner (kamera, GPS, Bluetooth mv.), kan den efterligne interaktionerne. Eksempelvis kan en prototype ikke få adgang til telefonens rigtige kamera og bruge billederne, det tager. Men den kan illustrere kamerafunktionaliteten ved at der indsættes et prædefineret billede, der repræsenterer det tiltænkte motiv/handling.
Herunder kan du se en video af hvordan man laver en prototype.
Beginning Graphic Design: Fundamentals
0.00 / 3:17
Når vi har udarbejdet en prototype af din app ved vi præcis hvad vi skal lave af arbejde. Det gør det meget nemt for os at estimere det antal timer vi forventer at skulle bruge på at udvikle den rigtige app. Dermed kan vi give dig en 100% fast pris og leveringstid på dit app projekt. Det gør at du ved hvad det præcis koster at udvikle en app og hvor lang tid det tager.
Du kan læse mere om vores prototyper her.
Kravspecifikation
Det er vigtigt at man udarbejder en kravspecifikation inden man går i gang med at udvikle en app. En kravspecifikation er en dokumentation af hvad du som kunde køber og hvad du IKKE køber.
Før i tiden var kravspecifikationer ofte lange og meget teknisk tunge tekstdokumenter med illustrationer af nogle af skærmbillederne. Disse illustrationer af skærmbilleder var ofte på overordnet niveau og ikke pixel perfect (man bruger betegnelsen ”pixel perfect” om designs, der er meget detaljeret og gengiver præcis hvordan det endelig design ser ud når det er kodet ned i mindste detalje).
Det var ofte svært for ”almindelige” personer at forstå disse kravspecifikationer fordi de var skrevet i et teknisk svært sprog. Det krævede ofte, at man havde en IT-uddannelse eller stor erfaring med IT-projekter at forstå disse kravspecifikationer i bund.
Vi har valgt at lave vores kravspecifikationer på en helt anden måde. Det gør at alle kan forstå vores kravspecifikationer - også personer der aldrig har stået med projekter om app udvikling før. Vores kravspecifikationer består af 2 elementer: prototype og et tekstdokument med tilhørende illustrationer.
Prototype
Prototypen fungerer som hovedelementet i vores kravspecifikation. Prototypen indeholder samtlige skærmbilleder, der skal være i din app og er klikbar. Alle skærmbillederne er udarbejdet i pixel perfect design. Det betyder, at du som kunde ved præcis hvad du køber ved blot at kigge på prototypen. Derved er vores kravspecifikationer visuelle (som alle kan forstå) i stedet teknisk tung tekst.
Tekstdokument med tilhørende illustrationer
Udover prototypen vil der være et kort tekstdokument der beskriver nogle af de ting, som du ikke kan se på prototypen. Det kan f.eks. være hvilken database der bruges i appen. Dette dokument indeholder også illustrationer til at underbygge elementerne i dokumentet. Dette tekstdokument er skrevet på et ikke-teknisk sprog, som alle kan forstå.
Den samlede kravspecifikation
Dermed består vores samlede kravspecifikation af en pixel perfect prototype og et kort tekstdokument med tilhørende illustrationer. Den samlede kravspecifikation kan forstås af alle, også kunder der aldrig har skulle udvikle en app før.
Nå vi udarbejder kravspecifikationen sker det i tæt samarbejde med dig som kunde. Indledningsvist fortæller du om din apps formål og krav samt dine ønsker til funktioner mv. Det er vores erfaring, at de bedste kravspecifikationer udarbejdes baseret på de sparringssessioner, hvor vi kombinerer din forståelse for din forretning, domæne, målgruppe og evt. produkter med vores erfaring som app udvikler.
På baggrund af dette udvikler vi kravspecifikationen for dig (prototypen og tekstdokumentet). Undervejs i processen viser vi dig konkrete ting, og du kan her komme med rettelser og tilføjelser, som vi herefter inkorporerer i kravspecifikationen. Vi tilretter kravspecifikationen indtil du er tilfreds.
Når vi har udarbejdet den endelige kravspecifikation, som du har godkendt, ved vi præcis hvad der skal laves og IKKE laves. Dermed kan vi let give dig en fast pris på app udvikling og en tidsplan for hvor lang tid det tager at lave din app.
Billig app udvikling i høj kvalitet
Priser for app udvikling hos et dansk app bureau ligger typisk mellem 800 - 1.800 kr. pr. time. Vores priser er maksimalt 450 kr. pr. time, men oftest ligger vores priser på mellem 250 og 350 kr. pr. time (den konkrete pris afhænger af hvor stort app projektet er).
Vores priser er dermed væsentligt lavere end mange andre danske bureauer, der udvikler apps. Ligeledes er det vores erfaring at vi også er billigere end mange af de bureauer i Østeuropa (Polen, Bulgarien, Tjekkiet, Ungarn, Rumænien osv.), der udvikler apps. Dette er naturligvis uden at gå på kompromis med kvaliteten. Du undrer dig måske over hvordan vi kan udvikle apps i høj kvalitet, med kort leveringstid, til så lave priser. Svaret ligger i Tiblo Modellen.
Hvad koster native app udvikling i forhold til cross-platform app udvikling?
Inden vi besvarer spørgsmålet ”hvad koster native app udvikling i forhold til cross-platform app udvikling?” er det vigtigt at forstå forskellen på de to teknologier.
Hvad er native app udvikling?
Når man udvikler en native app, er den kun kompatibel med det styresystem, som den er udviklet til. Det kan enten være iOS eller Android. Hvis du ønsker, at appen både skal fungere på iOS og Android skal du udvikle to separate apps.
Når man udvikler native apps er der ingen begrænsninger og alt kan lade sig gøre.
Når vi udvikler iOS app gør vi det i programmeringssproget Swift (vi kan også udvikle i Objective C, hvis du ønsker det). Når vi laver apps til Android gør vi det i Kotlin (vi kan også udvikle i Java hvis du ønsker det).
Hvad er cross-platform app udvikling?
Cross-platform app udvikling er en nyere metode til at udvikle apps på. En cross-platform app fungerer både på iOS og Android. Det betyder, at du kun behøver at udvikle og vedligeholde én app frem for to – én til iOS og én til Android.
Det kan være lidt svært at forstå hvordan dette er muligt. For at illustrere hvordan dette fungere kan vi sammenligne det med Google Translate. I Google Translate kan du skrive en tekst på dansk. Herefter trykker du på en knap og så kan du oversætte den danske tekst til engelsk, spansk, tysk mv. Forsimplet set er det det samme der sker med cross-platform app programmering. Du trykker på en knap i dit udviklingsprogram og herefter genererer programmet automatisk en Android app og en iOS app.
Der findes flere teknologier til at udvikle cross-platform apps. De mest kendte er Microsoft MAUI (tidligere Microsoft Xamarin), React Native og Flutter.
Vi er blandt de bureauer i Danmark (måske i hele Norden), der har mest erfaring med at udvikle apps i Microsoft MAUI/Xamarin. Hvis du ønsker det, har vi også mulighed for at udvikle apps i React Native og Flutter.
Hvad er prisforskellen
En cross-platform app er væsentlig billigere at udvikle end to separate native apps (iOS og Android). Dog er der nogle begrænsninger, når man udvikler cross-platforme apps. For eksempel er cross-platform teknologierne ikke særlig gode til at udvikle spil i. Spil udvikles bedst som konventionelle native apps. Hvis du ønsker en masse avancerede funktioner (f.eks. virtual reality, augmented reality mv.) i din app, vil du ofte opnå bedre resultater ved at udvikle native apps frem for cross-platform apps.
Hvis en app kan udvikles med cross-platform teknologi vil vi ofte anbefale det, da det er billigere at udvikle og billigere at drifte. Hvis vi efter en konkret vurdering mener, at native app udvikling er det bedste, vil vi selvfølgelig anbefale det og ikke lave den i cross-platform teknologi. Om du skal lave en native app eller cross-platform app beror på en konkret vurdering af dit specifikke projekt.
Som eksempler kan nævnes at apps som Facebook og Instagram er udviklet som cross-platform apps, mens Spotify og Pokémon Go er udviklet som native apps.
Hvis du vil høre hvad der er bedst i dit konkrete tilfælde, er du velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak og vurdering.
Hvad koster en MVP app
Der er mange respekterede ”forretningsguruer”, der advokerer for at man skal starte med at bygge en MVP (minimum viable product) af sin app. En af de store fortalere for MVP er Eric Ries og han beskriver bl.a. fordelene ved en MVP i hans bestseller bog ”The Lean Startup”. Vi er ligeledes fortalere for at bygge MVP’er.
Overordnet set, er en MVP en strategi for at minimere risici og maksimere læring om brugernes behov og markedets dynamik. Ved at udvikle en MVP af sin app undgår man at udvikle og betale for funktioner i appen, som man tror brugerne efterspørger, men som senere viser sig at de ikke har behov for.
En MVP indeholder kun de mest essentielle funktioner, der er nødvendige for at kunne få feedback fra brugerne på kernekoncepterne i appen. Denne tilgang sikrer, at man kan starte sin app udvikling og lancere hurtigt for at teste den værdi, den skaber for brugerne.
MVP-processen indebærer, at der lanceres en grundlæggende version (der indeholder kernekoncepterne) af appen for at få feedback fra brugerne. Denne feedback bruges derefter til iterativt at forbedre og udvikle appen.
Ved at udvikle en MVP kan vi undgå at bruge tid og ressourcer på unødvendige funktioner. Da der skal bruges færre timer på kodning, vil appen også være billigere at udvikle. Dette kan især være vigtigt for virksomheder, som har begrænsede ressourcer til at udvikle en app.
Dermed hjælper en MVP med at validere din app ide og giver indsigt i, om der er et reelt marked for appen, og hvad der skal til for at gøre den succesfuld.
Dermed er MVP'en ikke det endelige produkt, men et udgangspunkt for læring. Det kan bl.a. give dig svar på spørgsmål såsom: Er der et marked for min app? Vil brugerne bruge min app? Hvilke funktioner ønsker brugerne i appen? Efter lanceringen og indsamlingen af feedback, kan udviklere udvide og forbedre appen baseret på brugernes behov og præferencer.
Generelt er en MVP er billigere metode til at komme ind på markedet hurtigere og dermed indhente relevant data og feedback fra målgruppen.
Prisen på en MVP app
Prisen på din MVP app afhænger af hvor mange timer den tage at udvikle. Hvis den f.eks. tager mellem 100 og 200 timer at lave vil den koste mellem 45.000 og 90.000 kr. (Ved en timepris på 450 kr. pr. time).
Hvis du er interesseret i at høre hvad din app vil koste at udvikle som en MVP, er du meget velkommen til at kontakte os.
Prismodeller for app udvikling
Vi har to forskellige prismodeller når det kommer til pris for app udvikling: fast projektpris og timepris.
Fast projektpris
90% af vores kunder køber projekter med fastprisaftale. På den måde ved du præcis hvad din app koster inden vi går i gang med din app udvikling. Før vi kan give dig en fast pris, skal vi dog vide lidt mere om dine tanker omkring din app, såsom hvilke funktioner du ønsker i appen, hvordan designet skal se ud, hvilke enheder (telefoner, tablets, ure mm.) app skal virke på mv. Når vi har tilstrækkelig viden, kan vi give dig en fast pris på hvad koster at lave en app. Hvis du har tanker om en stor app, kan det være nødvendigt at lave en prototype før vi kan give dig en fast pris.
Når du køber en app som fastprisaftale, vil du i praksis opnå timepriser, der ligger væsentligt under 450 DKK per time.
Timepris
Vi foretrækker at tilbyde en fast projektpris på din app udvikling. Ønsker du imidlertid ikke faste priser på forhånd, kan vi arbejde efter timepriser. Et sådant arbejde koster maksimalt 450 DKK i timen. Timeprisen falder desto flere timer der købes.
App udvikling med lavt budget
Hvis du har et lavt budget til din app udvikling, har vi forskellige løsninger. Du kan f.eks. få udviklet en MVP af din app i stedet for at starte med at bygge den store endelige app.
Hvis du fortæller os dit budget for din app, kan vi fortælle dig hvad der er muligt inden for dit budget.
Vi har som udgangspunkt lave priser, så du vil kunne få udviklet mere for et lavt budget hos os end hos mange andre appudviklingsbureauer her i Danmark.
Du er meget velkommen til at kontakte os, så vi kan tage en dialog om hvad vi kan lave for dig, hvis du har et lavt budget til din app udvikling.
FAQ
Vi hører ofte spørgsmålet ”hvad koster det at få udviklet en app?”, og her på siden har vi givet en uddybende besvarelse med priseksempler, som nedenstående:
- En lille app koster mellem 45.000 til 90.000 kr.
- En medium app koster mellem 55.000 til 375.000 kr.
- En stor app koster 390.000 til 750.000 kr.
- En meget store app starter fra 800.000 kr.
De overordnede faktorer, der påvirker den endelige pris er: Appens design, funktioner og teknologi samt de enheder, som appen skal fungere på.
Relevante artikler
Sorry, we couldn't find any posts. Please try a different search.